Skawbaren

– findes på Kulturhus Kappelborg. Blev oprindeligt opført som folkeskole i 1901, har siden 2011 været byens populære kulturhus. De nænsomt restaurerede lokaler rummer musikskole, bibliotek, lille biograf samt forenings- og udstillingslokaler og en sal, der fungerer som festivalens intimscene med plads til kun 130 gæster.

Baren er samlingssted for festivalens kunstnere og frivillige, og gæster er meget velkomne. Hvad der sker, når folkemusikere mødes, er ikke til at forudse.

Der er fri entré til baren, hvor der er plads til ca. 130 ved borde og stole.