Scenerne

For at se program for de enkelte scener – tryk på scenenavn.

Sparekassen Danmark – Havnescenen
Havnescenen finder du i smukke omgivelser centralt placeret ved Skagens berømte og elskede lystbådehavn. Oplev god musik i teltet, mens du nyder den helt unikke stemning. Det er også her du finder Café Bøjen, der serverer hjemmelavede småretter med udgangspunkt i fisk. Her er både stå- og siddepladser med en kapacitet på 1.000 tilhørere.

Billetter til torsdag, fredag og lørdag aften og hele søndagen kan købes i forsalg via festivalens webshop.

Billetter til dagskoncerterne torsdag, fredag og lørdag samt ikke solgte billetter til aftenkoncerter kan købes ved indgangen til Havnescenen på dagen.

FF-Skagen  – Torvescenen
– ved det smukke Kulturhus Kappelborg (tidligere skole) finder du Torvescenen med plads til 300 tilhørere. 50 meter fra byens gågade får du her serveret både midtbyens puls og musik i topklasse. Lydniveauet er halv-akustisk/elektrisk.

Billetter købes v/ indgangen på dagen

Skawbaren
– findes på Kulturhus Kappelborg. Blev oprindeligt opført som folkeskole i 1901, har siden 2011 været byens populære kulturhus. De nænsomt restaurerede lokaler rummer musikskole, bibliotek, lille biograf samt forenings- og udstillingslokaler og en sal, der fungerer som festivalens intimscene med plads til kun 130 gæster.

Baren er samlingssted for festivalens kunstnere og frivillige, og gæster er meget velkomne. Hvad der sker, når folkemusikere mødes, er ikke til at forudse.

Der er fri entré til baren, hvor der er plads til ca. 130 ved borde og stole.

Tech Specs

Vil du vide mere om Tech Specs for de forskellige scener – så kan du se det HER