Urban Oak - Danmark

11. mar 2018




Økologisk stenbro-country

Kernen i Urban Oak er tre rutinerede sangerinder fra det københavnske musikmiljø. Med trestemmige harmonier er de hovedfortællerne af de mange historier i bandets sange. De bakkes op af et stærkt hold musikere fra den københavnske country- og folkscene. Urban Oak er lyden af solbeskinnet træ, uforfalskede følelser og både unik og traditionel countryfeel. Med egne sange viderefører de en 100 år gammel musikalsk tradition.

Sangene handler om slidte skæbner, morderiske kvinder, sødmefulde løfter, håb, længsler og kærlighed. Urban Oak spiller ofte på de københavnske spillesteder Mojo, Studenterhuset og Blågårds Apotek. De var på plakaten her i Skagen og i Mariehaven for 3 år siden og Tønder sidste år.
 

Thea Damgaard: Leadvokal, kontrabas og kor
Julie Krogsbøll: Leadvokal, violin og kor
Lisa M. Bentzen: Leadvokal og kor 
Jan Kølle: El- og western-guitar
Emil Meinild: Western-guitar, dobro og banjo
Palle Thomsen: Trommer

 

Torsdag 18.45 Torvescenen
Fredag 15.15, Havnescenen


Back to Top ↑

      

Mediepartner og hovedsponsor:                                                                              Hovedsponsorer: