Tobacco - Danmark

05. mar 2017




En god gang musikalsk jambalaya

Alt godt fra den amerikanske musiktradition, såsom country, blues, spirituals, ragtime, zydeco og "goddamnhillbilly", blandes sammen og smages til med energisk sceneoptræden, 5-stemmigt kor og pumpende lokomotivrytme.

Tobacco har udgivet tre album og et nyt live-album; det er optaget på Kayak Bar under Copenhagen Bluesfestival 2016. http://www.bluesnews.dk: ”Tobacco på kajen er et ægte live-album – lyden virker rå og ubearbejdet, og pladen emmer af koncertstemning. Tobacco fyrer den af i et ofte hæsblæsende tempo med fine instrumentale præstationer undervejs fra alle medvirkende.

Det er en fest at høre det veloplagte samspil mellem banjo, vaskebræt, klaver, guitar, kontrabas m.m., og pladen gør det godt som dokumentation af, hvad der må have været en forrygende koncert på Kayak Bar midt i København.”

Sine Bach Rüttel: Banjo og kor
Morten Elmentoft Hansen: Sang og guitar
Ronni Øhlers Hauptmann: Vaskebræt og kor
Rasmus Nissen: Kontrabas og kor
Jesper Andersen: Klaver, harmonika og kor 

 

Fredag 13.30, Havnescenen
Lørdag 21.00, Torvescenen


Back to Top ↑

        

Mediepartner og hovedsponsor:  
                    

Hovedsponsorer: