The Dublin Legends (Formerly of The Dubliners) - Irland

26. jan 2017

Arven efter The Dubliners.

The Dubliners var et af de mest kendte og indflydelsesrige bands indenfor irsk folkemusik. Den sidste af de 4 oprindelige medlemmer, banjospilleren Barney McKenna, døde i 2012. John Sheahan besluttede derefter at The Dubliners skulle pensioneres når den aktuelle turne var slut. Men de andre musikere, 76-årige Seán Cannon og 70-årige Eamonn Campbell, som begge havde været med i The Dubliners siden 1980’erne, fortsatte under navnet The Dublin Legends sammen med Gerry O'Connor og Paul Watchorn.

Koncertanmeldelser:

Lynn Kernan. Moray News, Aberdeen: “Med banjo, violin, guitar og bodhran, underholdt The Dublin Legends os med smukke, langsomme numre blandet med melodier der fik gang i fødderne ... og afsluttede aftenen med The Wild Rover som halsbrækkende ekstranummer".

Enid & Renata, Oxford: "Det var morsom og ypperlig underholdning fra start til slut - vidunderlig musik krydret med vittige historier og anekdoter. Publikum elskede det hele - magien fortsætter, takket være The Dublin Legends".

Reviews Hub maj 2016:

“For ikke at blive beskyldt for udnyttelse, gav de gruppen et nyt navn, The Dublin Legends. De er meget bevidste om deres arv; gennem hele showet hyldes de tidligere medlemmer og de traditionelle folkesange blandes med enkelte nye. Publikum synger straks med på de velkendte sange. Det er OK at give publikum, hvad de ønsker...men ærgerligt at The Dublin Legends finder inspiration i fortiden i stedet for at tage chancen med en overraskelse.”

The Dublin Legends udgav CD’en: Live in Vienna i 2014.

 

Seán Cannon: Sang og guitar
Gerry O'Connor: Violin, mandolin og banjo
Eamonn Campbell: Guitar, banjo og mandolin
Paul Watchorn: Sang, banjo og bodhran

 

Søndag 15.30, Havnescenen


Back to Top ↑

      

Mediepartner og hovedsponsor:                                                                              Hovedsponsorer: