Rod Sinclair – Danmark

08. feb 2017

Sanger, banjospiller, konferencier, forfatter og sangskriver

Rod Sinclair er født i Skotland, men har boet i Danmark siden slutningen af 60’erne. Han er en betydelig sangskriver, sanger, ekvilibrist på banjo og guitar samt en stor kender, udøver og formidler af skotske, amerikanske og danske musiktraditioner.

Han er en af de oprindelige stiftere af Tønder Festival (1974) og har spillet med så forskellige og prominente navne som Pete Seeger, Alex Campbell, Dick Gaughan, Brian McNeill og Volbeat. (Sidstnævnte falder absolut udenfor kategori; men ikke desto mindre har han været på Europaturne med dem og er gæstemusiker på deres albums fra 2013 og 2016.)

Rod Sinclair er konferencier bl. a. på festivallerne i Tønder, på Halkær Kro og ved udvalgte arrangementer i Skagen.

Folksongs.dk:
Rod Sinclair skriver sange og melodier, og er meget anerkendt for at have oversat danske folkesange til engelsk. Eksempler på dette er: Nu falmer skoven trindt om land og Skipper Clements morgensang, samt fra norsk: Kringsatt av fiender.

Rod Sinclair har udgivet
4 album i eget navn og 4 som medlem af Sula og Kontraband.

 

Rod Sinclair: Sang, banjo og sangskrivning.

 

Fredag aften, Kappelborg


Back to Top ↑

      

Mediepartner og hovedsponsor:                                                                              Hovedsponsorer: