Nyhedsbrev
Nyhedsarkiv










Nyhedsbrev 9.juli 2010

It was good to see you!

Der er ikke tvivl om, at den fyrretyvende festival i Skagen indskriver sig i rækken af de allerbedste festivaler overhovedet.
Med udsolgte koncerter, mange mennesker på alle spillesteder og et publikum, der i høj grad medvirkede til dejlig stemning overalt i byen, er arrangører og medarbejdere ovenud tilfredse.

Fra publikum er det strømmet ind med skulderklap og glæde:

”Jeg har brug for at få sagt stor tak til Skagen Festival for igen i år at have lavet en af de mest forrygende festivaler igennem tiden. Tak for den gode organisering, tak for den gode service, som man møder overalt, hvad enten det er på billetkontoret, på en af scenerne, på havnen eller i byen, tak for et helt utroligt musikprogram, hvor det har været muligt at opleve nogle helt fantastisk navne og deraf gode oplevelser og her vil jeg nævne i flæng De Dannan med Elanor Shanley, Arlo Guthrie, Tom Paxton, Johnny Silvo og Hans Graasvold, The Rooney Family og ikke mindst Flekkefjord Sangforening, som i år havde det nordiske islæt med på scenen. Disse kunstnere gjorde et særligt indtryk, men ud over de netop nævnte, var der bare så meget fantastisk musik på de forskellige scener og overalt i byen – tak for det ”Skagen Festival”. ”

”Tusind tak for en FANTASTISK Skagen Festival igen i år. Så fik vi ordentligt ladet batterierne op!”


”Den netop overståede festival var, præcis som alle tidligere år, en fortræffelig oplevelse.”

Med så mange mennesker til festival og i byen denne weekend – af turistchefen estimeret til 50.000-60.000 - er det imponerende, at alt er forløbet i fred og fordragelighed.
Sidst på sommeren vil arrangørerne evaluere festivalen, og ændringsforslag og andre gode forslag fra publikum vil indgå i evalueringen og den første forberedelse til næste års festival, der afholdes i dagene 30. juni – 3. juli.

Omtale af jubilæumsbogen ”It’s good to see you”, skrevet af journalist Jørgen Pyndt, kan læses på vores hjemmeside under ”nyheder” og kan købes ved at indsætte 229 kr. + porto 50 kr. pr.stk., i alt 279 kr., på konto 9015 4574200461. I Skagen kan bogen købes hos de to boghandlere, på Skagens Museum og i Galleri Alex på Chr.X’s vej.

Tak for i år og på gensyn næste år!

2010-07-09 00:00:00

Nyhedsbrev 9.juli 2010

Gode muligheder for at komme til Skagen Festival

Konkurrence om 5 eksemplarer af jubilæumsbogen ”It’s good to see you”

Nyhedsbrev, pinsen 2010

Musikprogrammet på plads!

Jubilæumsbog om Skagen Festival

Arlo Guthrie til Skagen Festival

Nyhedsbrev februar 2010

Bogen om Skagen Festival

Skagen Festival 2010