Michael Falch & Dét Band - Danmark

31. jan 2018




Revitaliseret veteran

I 2016 lagde KrebsFalch hallen i SKF for deres fødder; med god hjælp  af et superskarpt band ledet af Lars Skjærbæk. Nu vender Falch tilbage med 4 af musikerne.

Vi kender ham fra Malurt i 1980’erne,Toppen af Poppen og KrebsFalch. Nu skruer Michael Falch op for energien i selskab med Dét Band.

Den garvede rocksanger har over det seneste årti oplevet en kreativ opblomstring. Han er bevidst om, at rusten aldrig sover; igen og igen udfordrer han sin lyd og bliver dermed aldrig kun ”én fra gamle dage”. Hans seneste, skamroste og prisbelønnede album, Pludselig Alting Samtidig, bevægede sig ud i en meget moderne sound, og også det yngre publikum opdager veteranen Michael Falch i disse år.

Michael Falch, der engang var frontmand i Malurt, Bodilbelønnet skuespiller fra Dan Turéll filmene og retsmediciner i Rejseholdet, er blevet 61. Men ingen, der har oplevet ham på det seneste, er i tvivl om, at han nu når nye højder i sin live-optræden. Det er et gnistrende og vitalt rockshow, man oplever - med de klassiske Falch-sange som Mød mig i mørket, I et land uden høje bjerg, Superlove, Ud af mørket og Den eneste i verden, der via Toppen af Poppen nu er blevet et hit én gang til.

BT om Michael Falch & Dét Band live ******

“Falch har aldrig været bedre. Hans karriere er løbet over nu fem årtier. Det er lige ud beundringsværdigt, at han efter så mange år kan blive ved med at forny og udfordre sig selv og sit publikum og give en koncert, hvor gamle stenaldersange går hånd i hånd med nye, forrygende smukke og håbefulde numre.”

 

Michael Falch: Sang
Lars Skjærbæk: Guitar
Christoffer Møller: Tangenter
Troels Skjærbæk: Bas
Peter Dombernowsky: Trommer 

 

Fredag aften, SKF


Back to Top ↑

        

Mediepartner og hovedsponsor:                                                                              Hovedsponsorer: