Mere musik - 2019

16. nov 2018




Jacob Dinesen kommer forbi

Det her har vi glædet os vildt til at dele med jer – vi kan nemlig E N D E L I G fortælle jer, at
Jacob Dinesen vender retur i 2019 ! Han er kommet i Skagen siden 2012. De første par år i
selskab med sin gode ven og mentor Allan Taylor. I 2015 var han første gang ’på plakaten’,
hvor han stod alene på scenen med egne sange. Og så husker vi vel alle 2017, hvor han
nærmest væltede Havnescenen sammen med sit band ! Han var savnet på sommerens festival,
så det bliver et dejligt gensyn. Jacob har netop i dag udsendt sit 3. album ”Found It”.
Jacob Dinesen og bandet indtager den store scene i Skagen Kultur- og Fritidscenter fredag
aften – vi tager dansegulvet i brug og håber at få plads til alle.


 

Samme aften, inden Jacob Dinesen går på scenen, får singer-songwriter Catherine McGrath
(Nordirland) debut på vores scene, når hun for første gang spiller i Danmark. Hun er kun 21
og karrieren stormer derudaf! Catherine er opvokset i musikalsk familie. Hun blev som 12-årig
fascineret af Taylor Swift og country-musikken, brugte adskillige timer i teenageårene hjemme
på værelset med at spille guitar og synge samt lægge videoer på YouTube, hvor musikindustrien
spottede hendes åbenlyse talent. Hun indgik kontrakt med Warner Bros som 19-årig og siden
er det gået stærkt. Fascinationen af countrymusikken hang ved og Nashville er blevet
home away from home, hvor hun bl.a. har spillet sammen med country-stjernen Hunter Hayes.
I sommer udgav hun albummet Talk Of The Town
 


Musikprogram 2019

Alle kunstnere og bands til festival ’19 er ved at være på plads. Der er et stærkt line-up af
singer-songwriters, troubadourer, solister og bands klar til jer. Glæd jer til Hjalmer -
Anders Blichfeldt – Habadekuk - Rebekka Thornbech - Kejser Larsen - Souvenirs -
Barrow – McGuinness – Tobacco - HP Lange - Theessink/Møller og mange flere.

Musikprogrammet til følgende koncerter er klar:
• Havnescenen aften + søndag
• Skagen Kultur- og Fritidscenter aften + Festival Session
• Salen – Kulturhus Kappelborg aften
 


 

Big Fat Snake har netop spillet deres sidste koncert i denne omgang og har i efteråret været på afskedsturne. Nu er bandet gået i hi - men Anders Blichfeldt fortsætter heldigvis med solokarriere og kigger forbi vores festivalsene i 2019. Han er - i selskab med sin guitar - med på holdet, når Dansk Sangskriveraften afvikles lørdag i Skagen Kultur- og Fritidscenter. Vi kender ham som forsanger i Big Fat Snake, som sangskriver og komponist. Men han er også kendt som en dygtig og ret morsom foredragsholder, så mon ikke vi får de gode sange leveret sammen med sjove anekdoter fra et langt liv på landevejen ? ? Vi glæder os allerede! 

Katrine Schmidt og Kira Skov er også med til denne fantastiske aften og 'finalen' er lagt i trygge hænder hos Poul Krebs.


 

Dem her glæder vi os - også - til at præsentere for jer næste sommer, når de får debut på vores festivalscener???

The Grenadines fandt sammen i 2014. Deres musik er ærlig, autentisk og uhøjtidelig - inspireret af fortidens amerikanske folk-helte. De er et utraditionelt band med 5 sangskrivere og 2 forsangere, som giver dem både et ærligt og varieret udtryk. LIVE er de nærværende og musikalske legesyge når de bytter rundt mellem bas, guitar, banjo og  lapsteel bandmedlemmerne imellem. I næste uge er de klar med deres andet album 'Band on the Radio'. 

Glæd jer - de kigger forbi både på Torvescenen og Havnescenen?


 

The Consolation kommer tilbage til Skagen i 2019 ?

De har i dag udgivet nyt album - deres 3. udspil HEARTLAND er et skarpt og ambitiøst americana-album, som fortsætter takterne fra forgængeren. Masser af autentisitet med bandets helt egen sound, der er unik for den hjemlige scene. 
Flot album - vi glæder os til endnu et besøg


 

 

HAN SAGDE JA ?

Jep - den er go' nok! Hjalmer får debut på Skagen Festival næste sommer. Den unge fynbo og pop-troubadour spiller lørdag aften på Havnescenen - en aften, der byder på dygtige danske kunstnere :

?? Laura Mo
?? Hjalmer
?? Søren Huss


 

Se flere kunstnernavne HER


Back to Top ↑

        

Mediepartner og hovedsponsor:  
                    

Hovedsponsorer: