Mads Toghøj & Rødderne - Danmark

25. jan 2019

Skagen, Fyn, Nashville, Skagen.

Mads Toghøj er født og opvokset i Skagen; i en familie, hvor folkemusikken var vigtig. Mads er nu i trediverne og har været aktiv musiker siden teenagealderen. Han spiller ofte i Skagen, selvom han nu bor på Fyn.

Mads Toghøj har før deltaget i Allan Taylors Songwriters Circle. I år kommer han med holdet bag det nyeste album:Rødder.

Det handler om værdien i at genfinde rødderne og vende hjem på et åndeligt plan. 

Mads Toghøjs 20 års jubilæum som musiker blev markeret med tre udsolgte koncerter på Kappelborg i Skagen. Sidste år udgav han sit tredje studiealbum, Rødder, der er en stor hyldest til barndomsbyen Skagen og de mennesker, der gjorde Mads til det menneske og den sangskriver, han er i dag. 
Centrum i hyldesten er meget naturligt Mads’ morfar, Fisker Thomas, som gav fiskere og andet godtfolk på havet en musikalsk stemme. Mads fortolker fire af Fisker Thomas’ viser på albummet, og indspilningerne er tilmed udført med hjælp fra et par af de musikere, der spillede på originalerne for 40 år siden.


Mads Toghøj:                         Sang, akustisk guitar
Jens Varmløse:                      Akustisk guitar, fløjte, harmonika, stagepiano, mandolin og kor
Jan Michael Rasmussen:     Akustisk guitar, banjo, mundharpe og kor
Rasmus Boje-Nielsen:          El-bas, kontrabas og kor

 

Torsdag 22.00, Havnescenen


Back to Top ↑

        

Mediepartner og hovedsponsor:                                                  Hovedsponsorer: