Kolonien - Sverige
22. jan 2019Folke- og verdensmusik med ung, svensk gruppe.
Kolonien er et fætter/kusine band. De startede i teenage-alderen som et Dylan-inspireret protestband i miljøbevægelsen. Med rødder i svensk folkemusik skriver de sange om samfund og politik.
Deres første album, Clockwise, udkom i 2012 og Kolonien modtog prisen somÅrets nykomlingindenfor folk- og verdensmusik.
Efter 400 koncerter og samarbejde med svenske og internationale musikere er Kolonien nu et velkendt band i den nye generations folkemusik samt drivkraften bag folkfusionsorkestret Världens Band.
I Sverige har Kolonien vundet priser og høstet stor anerkendelse for originalitet og fornyelse. Koloniens musik er drømmende og udtryksfuld nordisk folk, tilsat pop og reggae samt smukke firstemmige vokalharmonier. I Koloniens tekstunivers behandles tidens store spørgsmål med engagement og nærvær; sang og musik går op i en højere enhed.
Efteråret 2018 turnerede Kolonien i Norden og havde deres første 2-ugers USA-turne. Nytåret fejrede de med en turne i Sydafrika. Nu kommer de til Skagen!
Erik Rask: Sang, guitar og bas
Arvid Rask: Sang, guitar og mandola
Mischa Grind: Sang og percussion
Anna Möller: Sang og violin
Fredag 18.45, Torvescenen