Kenny Speirs - Skotland

10. feb 2018




Deltager i Songwriters Circle

Kenny Speirs har dobbelt-job på festivalen i år: Han spiller med bandet Real Time og er udvalgt som én af de 3 deltagere i Allan Taylors Songwriters Circle.

Kenny Speirs har været kendt folkemusikkredse i over 25 år - lige siden John Wright Band bragede ind på scenen i begyndelsen af 90'erne. Bandet sendte ham ind i de store festivalkredse i  Storbritannien og Europa. Han blev professionel i 1995 og udgav syv album med JWB. Det gav ham et fortjent omdømme som medlevende guitarist, sanger og arrangør. Han fandt også tid til at udgive to soloalbum som fik gode anmeldelser.

Efter nogle år i John Wright Band var Kenny Speirs med til at starte Real Time i 2002. Her, og i privatlivet, var han partner med Judy Dinning som døde for 5 år siden.

Sidste år vendte inspirationen tilbage og han udgav sit første soloalbum med egne sange, Sleepwalking, 9 nye sange og 4 fra hans tidligere karriere. Disse sange danner grundlaget for Kennys live shows.

 

Kenny Speirs: Sang, guitar og sangskrivning     


Songwriters Circle, fredag kl. 19.30 Kappelborg


Back to Top ↑

      

Mediepartner og hovedsponsor:                                                                              Hovedsponsorer: