Festival støttetrøjer

16. maj 2020




Kære festivalgæster

Skagen Festival har siden aflysningen af sommerens store jubilæumsfest modtaget
overvældende mange henvendelser fra festivalgæster, festivalfrivillige og venner af
festivalen, hvor bl.a. et spørgsmål gik igen: "Hvordan kan vi hjælpe , så vi kan komme
til Skagen Festival næste år?"
Tusind tak ! Det betyder meget for Skagen Festival. De mange tilkendegivelser
om en økonomisk håndsrækning sammen med de fantastiske hilsner og de mange 
skulderklap er med til at holde humøret højt hos alle med tilknytning til festivalen.
Skagen Festival Fond har oprettet en webshop, hvor du nu har mulighed for at støtte
Skagen Festival. Når du støtter Skagen Festival - så sender vi en lille gave til dig som
tak. Du vælger selv, om det skal være en støttetrøje eller jubilæumsbogen. 
Kik forbi webshoppen HER

Festivalens økonomiske situation er stadig usikker.  Skagen Festival har 
allerede haft realiserede udgifter for ca. 500.000 kr. i dette festival-år. Og ingen 
indtægter. Men heldigvis er der nu mulighed for at søge om hjælp til nogle af 
udgifterne i hjælpepakken for live-arrangører. 

Vi håber og tror på, at Skagen Festival kommer nogenlunde ud på den anden
side – og arbejdet med Skagen Festival 2021 er så småt ved at gå i gang. 

Bedste hilsner
Skagen Festival Fond 2007

Skagen Festival Fond blev oprettet i 2007. Fonden er en erhvervsdrivende fond og
har til formål at støtte Skagen Festival.


Back to Top ↑

        

Mediepartner og hovedsponsor:                                                  Hovedsponsorer: