Festival 2020 aflyst/canceled

06. apr 2020




Pressemeddelelse

Skagen Festival har fulgt Corona-udviklingen i Danmark tæt, og det er med stor beklagelse, at vi denne aften sammen med resten af Danmark modtog Statsministerens melding om, at alle sommerens festivaler, markeder og andre store begivenheder er aflyst.

Det er vi i Skagen Festivals ledelse dybt kede af. Vi er kede af det for alle vores gæster, byens gæster, vores kunstnere, alle vores frivillige, sponsorer og leverandørers skyld. Vi havde virkelig set frem til en fantastisk jubilæumsfestival. 

Det sagt, så er der lige nu flere spørgsmål end der er svar. Vi forventer i løbet af få dage, at finde svar på de mange spørgsmål. Her og nu er det vigtigste budskab, at vi står sammen med resten af Danmark ved at holde afstand.

Det næste væsentlige spørgsmål er, om der bliver Skagen Festival i 2021? Det kan vi svare sikkert på, men det er festivalledelses hensigt at afholde en jubilæumsfestival i 2021.

Derudover er der rigtig mange andre spørgsmål, som presser sig på. Hvad med min billet? Hvornår afholdes festivalen i 2021? Hvad sker der med festivalens kunstnere? - og mange andre praktiske spørgsmål.

Vi beder om forståelse for, at vi lige skal lande nyheden og vi lover at vende tilbage med nyt så hurtigt som muligt. Vi afventer også en fælles udmelding fra vores brancheorganisation Dansk Live.

English version HERE

På Skagen Festivals vegne

Lis Jensen
Formand  


Back to Top ↑

        

Mediepartner og hovedsponsor:                                                  Hovedsponsorer: