Carl Emil Petersen - Danmark

16. feb 2020




Fra Toppen af Poppen

Carl Emil Petersen besøgte festivalen i 2014 som medlem af Ulige Numre. Hans 2. optræden her var som solist i sangskriveraftenen 2018. I 2017 gik han solo med albummet “ Natradio” hvor sange som  “Liv Før Døden”, ”Skærgården” og ”Finale På Et Filmset” blev store radiohits, og viste hans kvaliteter som sangskriver. Nu er han aktuel med albummet “Amager Forbrænding” som udkom i efteråret.

Pernille Jensens anmeldelse i Politiken: ”Bedst er albummet, når poesi, energi og glimt af nærmest eltonjohnske klaverbaskerier tørner sammen på numre som ’Kommunikation’, ’Tiden flyver’ og ’Rolig gennem natten’. Her er Carl Emil Petersen på stensikker hjemmebane, og tilsat nogle dejligt humørsyge strygere hist og her er det veldrejet skandinavisk velfærds-tristsesse-rock med Petersens lyse, inderlige stemme i centrum som sangenes følsomme historiefortæller.”

Jakob Matzen i Soundvenue: ”Vanen tro udsender ’Toppen af poppen’-aktuelle kunstnere nyt materiale efter sæsonafslutningen… 

Med sit andet soloalbum bygger den københavnske sangskriver stille og roligt ovenpå sit efterhånden frodige katalog af dansksproget, melodiøs og strømlinet poprock. De ti nye sange synes at være skrevet til sommerens store festivalscener med lidt mere tempo og lidt mere guitarknas end tidligere, dog uden at vige fra den skråsikre melodi, der til alle tider har været Carl Emil Petersens musikalske varemærke.”

 

Carl Emil Petersen: Sang, guitar og sangskrivning.

 

Fredag 19.30, SKF


Back to Top ↑

        

Mediepartner og hovedsponsor:                                                  Hovedsponsorer: