Almost Irish - Danmark

05. mar 2017

Keltiske vestjyder

Almost Irish er 4 brødre, der arbejder seriøst med irsk, skotsk og engelsk folkemusik; det har de vist på festivalen mange gange. Baggrunden er farens pladesamling, den lokale musikskole og senere irsk-fødte Denis McLaughlins introduktion til irsk folkemusik.

Før de ta’r en ny sang på repertoiret, gennemlytter de mange fortolkninger, finder måske ekstra vers og checker baggrunden; det er ikke de kendte gamle travere, der fylder sætlisten.

De turnerer i Danmark, med afstikkere til Tyskland, Norge, Nordirland og Skotland. 

Almost Irish har udgivet 5 albums siden bandets start i 2002. Det nyeste udkom sidste år: ”Almost Irish with Chris McMullan - Live in Concert”.
Chris McMullan er en irsk sækkepibe- og fløjtespiller som lejlighedsvis turnerer med Almost Irish.


Lukas Nielsen:                 Sang, violin og mandolin
Rasmus Nielsen:             Sang, guitar, bouzouki og banjo 
Alexander Nielsen:         Sang, fløjte og guitar
Jacob Nielsen:                 Guitar, concertina og bones

 

Søndag kl. 10 - 11, Havnescenen


Back to Top ↑

        

Mediepartner og hovedsponsor:  
                    

Hovedsponsorer: