DEN DANSKE FOLKEMUSIKPRIS 2017

"Det er hele holdet – bandet såvel som folkene bag og omkring bandet – der modtager årets Folkemusikpris 2017. De er alle fuldt ud engagerede og ved lige nøjagtig, hvad deres arbejde går ud på, og i tillæg hertil er der altid god stemning samt stor venlighed og imødekommenhed; alt sammen noget der i dag kan være svært at finde. Vores tanke omkring dem er: ”Én for alle og alle for én”.

Bandet modtager også denne pris for deres tro mod folkemusiktraditionen tilsat vor tids ord og musik, og deres store ihærdighed i at indlemme hele Danmark i deres sange og turneer."

Et kæmpe stort tillykke - og naturligvis et ægte HIP HIP HURRA - til Kjartan, Rasmus og Rasmus og hele holdet omkring FOLKEKLUBBEN ! Vi glæder os til at overrække prisen og hylde jer, når I gæster vores store scene i Skagen Kultur- og Fritidscenter fredag den 30. juni. Det bli'r en fest !

Bonusinfo: Den Danske Folkemusikpris uddeles i samarbejde med en af Skagenfestival's hovedsponsorer, Spar Nord Skagen. Selve prisen består af en check på 20.000 kr. samt et minde fra Skagen. Prisen blev indstiftet og uddelt første gang tilbage i 1995; dengang blev den overrakt til Lillebjørn Nilsen.

Læs mere HER


Back to Top ↑

      

Mediepartner og hovedsponsor:                                                                              Hovedsponsorer: