Ordensregler
 

Af hensyn til opretholdelse af ro og orden, din egen og alle andres sikkerhed, har Skagen Festival fastsat følgende regler til overholdelse på festivalens områder.

- Der er kun adgang for folk med gyldige billetter på festivalens spillesteder, dog ikke Torvescenen hvor der er fri entre.

- Der kan forekomme visitation ved indgangen

- Personer, som fremstår utryghedsskabende i deres påklædning, afmærkning eller adfærd, får ikke adgang til koncerter- eller campingområderne.

- Der kan kun købes alkohol af personer over 18 år. Barpersonalet har pligt til at bede om ID-legitimation i alle tvivlstilfælde. Det er ikke tilladt for voksne over 18 år at købe eller udlevere alkohol til unge under 18 år.

- Crowdsurfing, moshing og anden uhensigtsmæssig adfærd er forbudt.

- Alle former for vold og trusler om vold mod service-, safety-personale eller øvrige gæster medfører øjeblikkelig politianmeldelse.

- Alle former for aggressiv adfærd er forbudt. Der skal udvises størst muligt hensyn til det øvrige publikum og     til festivalens frivillige.

- Følgende må ikke medbringes: Våben og våbenligende genstande, dyr, drikkevarer.

- For campingområderne henvises til campingreglerne, der kan findes på hjemmesiden.

- Vagtpersonalets anvisninger skal altid efterkommes.

 

Overtrædelse af overstående regler bryder den festlige stemning og kan medføre bortvisning. Der ydes ikke økonomisk refusion herfor.

Festivalen har et godt sikkerhedsberedskab og et korps af dygtige og dedikerede frivillige, der til enhver tid vil servicere dig og alle andre gæster.

 

Vi ønsker alle en festlig, fredelig og fornøjelig festival

Back to Top ↑

        

Mediepartner og hovedsponsor:  
                    

Hovedsponsorer: